Tuesday, August 05, 2008

Sommeren går på hæld ...

I allefald sommerferien. Dette er min sidste uge før der starter et nyt skoleår.
Jeg hørte i radioen forleden, at DET at starte på job igen efter en dejlig lang ferie, var forbundet med tunge, sorte tanker hos mange mennesker. Mange "slår sig i tøjret" ved tanken om hverdagens trommerum, der skal til at starte igen. "Det er fordi vi er præget af den protestantiske tankegang ... vi ser arbejdet som en tung pligt", sagde det kloge hoved i radioen. Selvfølgelig ... hvad er det ellers? !?! ;-)

Billedet her er det helt rigtige billede på min sommerferie. Jeg er ikke så god i solen og varmen, men elsker at sidde på en skyggefuld plet med en kop kaffe og et sytøj. I denne ferie har jeg fået syet mere end sammenlagt hele året. Jeg har dog ikke fået så meget færdigt. Jeg har syet lidt hist og pist, skiftevis på det ene og så det andet projekt. Der var et par blokke, der skulle laves til nogle bytter/swaps, jeg har syet på "Not Nearly..." projektet, som nu kører på 7. måned i butikken og jeg er startet på de forskellige projekter til efterårets kurser.

Jeg har næsten færdiggjort den første dukkequilt til kurset "Småt er godt" og har sat min veninde Anne-Mette igang med en anden lille quilt til samme kursus. Herligt med gode veninder, der er villige til at give en hånd med, når det kniber :-)

Jeg er blevet helt bidt af disse små quilts. De giver én mulighed for at få afprøvet nogle af de teknikker og blokke, som man måske ville vige udenom, hvis det skulle foregå i stor størrelse. Ynglingsbogen for tiden er "Childhood Treasures - dollquilts by and for children" af Merikay Waldvogel.
Nogle af de små quilts til mit kursus er inspireret af de antikke quilts i denne bog, andre er det som quiltikonet Barbara Brackman kalder "adoptations"; altså quilts der KUNNE være syet i den pågældende historiske periode, idet blokke, layout, farver og stoffer er holdt i "autentisk" stil.

Wednesday, February 13, 2008

Man skal starte i det små...




Sådan sagde bagerdamen til Hodder Emanuel Jacobsen, da feen havde fortalt Hodder, at han var den udvalgte og hans mission var at redde verden.

Jeg har lige læst den hjertevarme roman "En som Hodder" af Bjarne Reuter med min 5. klasse og bagefter så vi Henrik Ruben Genz's filmversion af den. En utrolig fin bog og en utrolig fin filmisk fortolkning af denne ... men måske skulle jeg starte ved begyndelsen?

Det er år og dag siden jeg sidste har blogget. Livet blev i vinteren 06/07 "for meget". Jeg blev akut sygemeldt med stress fra mit job på Nordgårdskolen i Gellerup, DK's eneste skole for 100 procent 2-sprogede elever (så længe det varer, for byrådet i Århus har besluttet at lukke den sommeren 08). Efter en pause på 4 mdr. hjemme kom jeg tilbage til jobbet i januar 07, men jeg måtte sande, at "nok var nok" - og at jeg havde taget min tørn mht. undervisning og integration af Gellerups børn og unge. Faktisk var vi 12 kolleger, der ved "Børn og unge"s hjælp blev overflyttet til andre skoler i Århus kommune ved skoleåret 07/08's start. Og når man lægger os 12 til de øvrige 11-12 stk, der allerede var stoppet i skoleårets løb, behøver man vist ikke at være særlig skarpsindig for at se, at "noget" var galt. Vi havde Arbejdstilsynets ord for at det bla. hang sammen med at midlerne (økonomiske ressourcer, personale, fysiske rammer) ikke hang sammen med målene (undervisning, integration og rummelighed af Gellerups børn).

Jeg var glad for at skulle væk ... men sidste dag på Nordgårdskolen var ikke en glad dag. Jeg følte at jeg svigtede området ... og "mine" børn, som jeg har brændt så meget for.

Nu er jeg så kommet til en anden skole i byen. Her er "bare" 25 procent 2-sprogede, hvilket også opfattes som meget, men det mest fremmedartede for mig på min nye arbejdsplad er nu mødet med forældrene; en gruppe jeg ikke har været så vant til at omgåes før ;-)

På denne skole har vi en underlig uhomogen gruppe børn og forældre; fra den socialt dårlig stillede enlige mor til de meget ambitiøse karriereforældre. Er det så bedre? Hm .. tja ... næh ... egentlig ikke. Sommetider føler jeg det som om noget i mig gik i stykker. Jeg savner mine gamle kolleger, "mine" børn ... og det at føle at man virkelig gør en forskel.

Tilbage til de små ting ... lysten til at sy er der ofte, men energien kniber det staidg meget med. Men, nu er det ferietid og det er blevet til et par småting, som f.eks. denne lille Hexagon nålepude i vintagestil. Er du som jeg bidt af nålepuder, så tjek http://www.thesolitarythread.com

Saturday, June 24, 2006

Ferie...ferie...ferie ...


Åhhhhhhhhhhhhh, hvor skønt!!!
Nu er det ferie ... og på min arbejdsplads ... og sikkert rigtig mange andre skoler rundt omkring i det ganske, danske land synger man "Feriesangen" på sidste dag før skoleferien:

Én og én er tre, og jorden den er flad
Gorm den gamle var smed i Hobro.
Alt, hvad vi har lært, alt det der var så svært,
vil vi glemme, thi ho'det skal ha' ro.

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.
Op mod sole ler vi,
den vil skinne, til ferien er forbi.

Tag dit vækkeur og læg det i en spand.
Kom så vand i, til uret siger stop.
Gem din gamle pen, for hvad vil du med den.
Skal jeg si' dig, hvad du skal skrive op.

Ferie, ferie, ferie ……………

Springe over grøft og fiske i en å,
det er noget, vi alle kan li'.
Ud at gå på græs og køre i et læs,
man får lyst til at summe som en bi :

Sum, sum, sum …………………..

Kig jer nu omkring,
der er så mange ting, som vi gerne sku' nå at få set.
Vi skal lave sjov i mark og eng og skov,
for med pligter og skole er det sket :

Ferie, ferie, ferie,
slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi, den vil skinne, til ferien er forbi.


Nu skal ferien bare nydes ... for jeg ved, hvordan det er .... for end man ved det, er den forbi igen. God sommer til alle !!!

Prøv at kig i mit flick-album ... der er masser af nye billeder

ferie-hilsener Helene

Friday, May 19, 2006

Fredags-aftens-surf

Jeg er alene hjemme ... altså hvis man ser bort fra at 2 af mine 3 børn er her ;-)
Manden i huset er på kursus ... så fint et sted som På Hotel D'Angleterre i København ... og jeg sidder her og forsøger at holde mig oprejst indtil det "er passende" at finde sengen på denne fredags-aften. Det gør jeg med masser af kaffe og chokolade ... og en surftur på Nettet. Det er nemlig læææææænge siden, jeg har haft tid og overskud til det. Det er også længe siden, jeg har orket at opdatere bloggen ... nåh, ja ... nu gør jeg det jo.
Undervejs på min "snuse-rundt-efter-inspiration-på-nettet-tur" fandt jeg en blog, Quilt-O-Rama, der tilhører en australsk quilter. Der er nogle utrolig flotte quilts i "saftige" farver ... lige hvad man trænger til på sådan en regnvåd fredag ... og dyrk lige den maskinquiltning. Waaaauw, jeg bliver grøn af misundelse ;-)
Jeg har tilføjet et link til Quilt-O-Rama som bestemt er et besøg værd.

Der er også kommet et link til simple sparrow, som bare er så DELIKAT ... fine håndlavede ting yndefuldt arrangeret og fotograferet ... en lise for sjælen ... og til Bella Dia, hvor du bl.a. kan finde de skønneste nålepuder og en fin oversigt over japanske quilt- og craftbøger med fine billeder, ISBN-numre mm. God surf-tur !

Monday, March 20, 2006

Udkørt klokken tre?



Ja, det var jeg altså ... og så var det jo dejligt, at kæresten ventede med en kop kaffe ... og et stykke af mine egen hjemmebagte toscatærte.

Toscatærte:

2 æg, 120 gr sukker, 120 gr smeltet smør, 80 gr mel.

Æg og sukker piskes sammen og det smeltede, afsvalede smør røres i og til slut vendes melet i med let hånd. Hældes i en smurt springform (20 cm) og bages midt i ovenen i ca. ½ time ved 180 grader.

Nøddemasse:150-200 gr hasselnødder hakkes groft og blandes i en gryde med 5 spsk sukker, 75 gr smør, 1 spsk mel og 2 spsk fløde. Lad massen få et opkog og hæld den over den forbagte bund, som sættes i ovnene og færdigbages ca. 15 min.

MUMS :-)

Nye billeder er uploaded til mit flickr album ... katte, kager, flyvemaskiner og flere natur og vejrbilleder. Fotografen er manden i mit liv ...

Friday, March 10, 2006

Det kan være dyrt at være syg



Åhhhhh, jeg har fået ... øh købt ... et par utrolig lækre bøger ... man må jo have lidt at fornøje sig med, når man er syg ;-)

Den ene af dem er denne LÆKRE bog "Denyse Schmidt QUILTS" af den amerikanske designer Denyse Schmidt

Det er ikke en quiltbog i traditionel forstand - og hendes quilts er virkelige anderledes ... og dermed virkelig forfriskende ... det er 1960'erne og 70erne, der møder det nye årtusinde. Alletiders for dig, der kan lide retro og vintage stilen.

Men, jeg må jo med skam erkende, at det ikke var den eneste bog postmanden havde med til mig ;-)

Der var også den nyeste Piece O' Cake bog "Quilts With a Spin" som jeg kun har købt fordi jeg vidste, at quilten "Every Day Best", designet af den ene del af duoen Becky Goldsmith, er i denne bog, men der er mange andre flotte designs i bogen ... alle med cirkler og andre runde, organiske former.

Og så mums for repro-elskere "Making Welsh quilts, the textile tradition that inspired the Amish?" . Utrolig lækker bog med billeder af både gamle Welsh quilts og nye inspireret af de gamle ... og ikke mindst flotte tegninger og gode vejledninger til, hvordan man kan quilt på Welsh facon.

Jo, jeg indrømmer det .... jeg ER en stor bog-orm og ELSKER at sidde og suge inspiration og drømme om nye projekter.

På mandag er det tilbage til jobbet igen.

Wednesday, March 01, 2006

Syg igen :-(

Ja, så er den gal igen ... halsbetændelse!

Jeg var ellers lige blevet færdig med en penicillinkur i lørdags (da jeg selvfølgelig også brugte det meste af mine Vinterferie på at være syg ... øv) - og mandag morgen kunne jeg godt mærke, at det trak til igen.
Det værste ved at være syg ... er at man er syg!
Altså, at man ikke har kræfter og overskud til særlige meget ... andet end at være syg ;-)
så her sidder jeg og forsøger at suge noget inspiration ud af nogle quiltemagasiner og bøger ... og venter på at blive rask.

Hvad siger I forøvrigt til de nye farver? Bedre? Jeg ved ikke helt, hvad jeg selv synes ... og jeg kan jo altid ændre på det.